Opslagstavle


Vis interesse for din forening

 

Kunsten er konstant at forny sig, udvikle sig, se nye muligheder og få nye ideer. Vil du gerne bidrage til dette og kunne du tænke dig at hjælpe med de løbende opgaver, være med til sætte dagsordnen og præge RIF gymnastikafdeling så er det lige dig vi mangler som suppleant til bestyrelsen.
Bestyrelsen bag gymnastikafdelingen består i dag af 5 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant - i alt 6 aktive personer. Vi har i forbindelse med konstitueringen efter generalforsamlingen fordelt opgaverne i mellem os, vi mødes cirka 1 gang om måneden til et aftenmøde og så er vi alle kontaktpersoner på forskellige af de hold som afdelingen tilbyder. Vi har det godt og sjovt sammen og fungerer som en effektiv og god bestyrelse. Alle spørgsmål er meget velkomne.

 

Kunne du tænke dig at hjælpe os, høre mere om opgaverne eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Pia på 74 66 20 81



Takke tale fra opvisningen 2009
Det var så programmet i dag

Håber at det faldt i jeres smag

Vi synes hallen har boblet af energi

Det er det, som vi kan li'

 

Har vi alt for meget at lave 

Eller vil vi hellere slå mave

Lad os gi frivilligheden en hånd 

I viser en rigtig forenings ånd 

 

I instruktører skal anerkendes med ros og klap 

I er kvikke, inspirerende og gir' et nap

På hold hvor I glade og flittigt instruerer 

Vi tror gymnasterne la'r sig imponerer

 

Tak for gå-på-mod og jeres gejst

Uden jer, var bestyrelsen længe rejst. 

Og uden jer gymnaster er vi jo intet 

Tak fordi I kommer som ventet

Gymnastik er sundt, sjovt og socialt

Tak fordi I dyrker motionen lokalt

Tak for økonomisk støtte endnu engang

Til Superbrugsen, Sydbank og Sportigan


Tak til publikum for klap og god energi

Til jer vi altid en opvisning vi gi'

... og så er der kun tilbage at si'

 

Vil du gøre en forskel og gi' noget mer'

Så kan bestyrelsen bruge nogle fler'

Vi er rare og modtagelige for nyt 

At sidde og slå mave er faktisk yt

 

Ring! Kom! vi har døren på klem

...og kan I komme rigtig godt hjem 

 

TAK for en dejlig dag!



Tak for i vinter

 

Hvor er vi dog heldige, at Rødekro har sådan en god gymnastikforening. Da jeg som ung tilflytter for 40 år siden kom til Rødekro, var det gennem gymnastikken, jeg fandt de første

 

venner i byen. Det var med til, at jeg følte mig hjemme her, og jeg har gået til gymnastik hver vinter siden. Nu er sæsonen jo slut, og jeg har deltaget på 2 dejlige hold i år.

 

Det ene var Gudrun Thomsens 50+ M/K motionshold onsdag aften. Hun har sin egen friske måde at køre holdet på, og de 1½ time flyver af sted; det er noget, vi glæder os til hver uge og - Tusind tak til Gudrun for i vinter.

 

Det andet hold er Glad motion tirsdag formiddag hos Edel Holm - og tænk, det er 15. sæson, hun har dette hold, som bare vokser og vokser for hvert år. Denne vinter har der været mere end 90 deltagere af damer i den modne alder; Edels behagelige ledelse gør, at

 

holdet er blevet så populært, og Karen Geertsen sørger for noget god musik. Rigtig mange tak til Edel og Karen for deres store engagement.

 

Og tak til gymnastikafdelingen, som hvert år sørger for, at de mange forskellige hold kommer i gang til stor glæde for så mange.

 

Venlig hilsen

 

Kirsten Rasmussen