Velkommen til gymnastiksæson 24/25
Vi er i gymnastikforeningen stolte af, at vi igen til september kan præsentere mange spændende hold for alle aldre og forskellige interesser.
Vi tilbyder hold til børn der styrker motorikken samt rytme- og spring kompetencer.
Til unge og voksne tilbyder vi hold der styrker hjernemusklen med koncentrationsøvelser, hjertemusklen med høj puls og styrke samt hold med god gymnastisk træning for hele kroppen, spring samt smidighedstræning.
NYHEDER i år spænder også bredt:
Yoga for børn, Træningsfællesskab for kvinder og Yoga for mænd.
Vores dygtige instruktører ’holder sig på tæerne’ for at give et godt og varierende program til alle vores medlemmer.
Vi håber meget på god opbakning også til vores nye holdtilbud.
Vi garanterer smil og god stemning.
Du er velkommen til at prøve flere af vores hold, inden du beslutter dig.
Se programmet under “Tilmelding” her på siden – hvor og hvornår holdet træner.
Sæsonen starter i uge 37, med mindre der står andet i holdbeskrivelsen.
Vi glæder os til at se dig.